Elbil, hybrid eller benzin/diesel

Når du står og skal købe eller lease en ny bil, så kan det være svært at finde ud af hvilken motortype du skal have. Det kan være lidt af en jungle i dag, da der er både de ”klassiske” benzin eller dieselbiler og så er der de nye elbiler eller hybridbiler som er lidt mere tekniske. Mange vil gerne følge tiden og købe mere ”grønne” og miljøvenlige biler som fx den nye Mercedes EQB som er en ny 7 personers elbil, men andre ønsker også bare at købe klassisk benzin eller dieselbiler som fx en Mercedes E220 der er langt fra en miljøvenlig bil. Men ønsker man sig en smart brugt Mercedes og ikke har lyst til at købe, så kan man benytte Starmark flexleasing som en god løsning.

 

Hybrid eller plugin-hybrid

Bilmarkedet bliver mere elektrisk med tiden og især i 2021 har biler på el vundet hjerterne hos mange. I 2021 var hver fjerde bil der blev solgt enten en plugin-hybrid eller en elbil.

En plugin-hybrid kan både køre på brændstof og på el. Den bliver ladt op via et kabel på samme måde som en elbil eller der bliver fyldt benzin på som en klassisk benzinbil. Dog skal man være opmærksom på, at en hybrid har mindre batteri end en elbil og derfor kan den ikke køre lige så langt på en opladning.

 

Elbiler er fremtiden

Elbilen lades op via et kabel og køre udelukkende på ren el. Når du kigger på en elbil skal du overveje hvordan dit kørselsmønster er og hvor langt du har behov for at kunne køre på en enkelt opladning. Derudover er det godt at have i mente hvor lang tid det tager at lade bilen op og hvor du har mulighed for at lade bilen.

Elbilens rækkevidde afhænger af batteriets størrelse – jo flere kWh batteriet kan indeholde, jo længere kan bilen køre på en opladning. De ting der kan påvirke rækkevidden som bilen kan køre på en fuld opladning er bl.a. kørselsmønster og kørestil, accelerationer og vejrforhold.

 

Lad din bil op derhjemme

Vælger du at købe en plugin-hybrid eller en elbil, så kan det være en fordel at installere en ladeboks derhjemme. Det gør opladning nemmere og lige ved hænderne. Der er forskellige måder hvorpå du kan få en ladeboks – enten kan du købe en og betale strømmen via et abonnement eller du kan lease en boks.