Disse regler skal du være opmærksom på

I 2018 kom der nye synsregler i forhold til alle danske biler. Det er regler der er gældende for hele EU, for at skabe et minimumskrav for de syn der laves på tværs af landene. Den største ændring der er i de nye regler er, at nogle af de fejl der tidligere gjorde at ens bil blev betinget godkendt, bliver nu markeret som væsentlige fejl hvilket gør, at bilen skal omsynes. Det betyder at bilen ikke længere kan få fejlende rettet hos en mekaniker, men bilen skal synes en gang til.

 

De afgørelser der kan komme i forbindelse med et syn er:

  • Godkendt
  • Betinget godkendelse
  • Kan godkendes ved omsyn
  • Ikke godkendt

 

De 2 øverste hvor bilen er 100% godkendt eller betinget godkendt gør, at du kan køre i bilen efterfølgende, så længe at de fejl der eventuelt er fundet, bliver rettet, og her skal bilen ikke have et omsyn. De 2 nederste hvor bilen enten ikke er godkendt eller er godkendt ved et omsyn, her kan man også køre i bilen efterfølgende, men fejlene skal laves inden 33 kalenderdage og herefter skal bilen til et nyt syn for at blive godkendt.

 

Følg disse råd i forbindelse med syn

Nedenstående råd kommer direkte fra færdselsstyrelsen, og de kan hjælpe dig lidt på vej inden du skal have din bil til syn. Med rådene er du lidt mere sikker på hvad der er glat, eller ikke er glat, med bilen inden du sender den til det planlagte syn.

 

  • Tjek altid bilen igennem sammen med en anden person, så du har andre øjne på eventuelle fejl
  • Se om alle lygterne virker, både alle forlygter, bliklys og alle baglygter mv.
  • Virker bilens udstødning som de skal? Her skal i både se på om udstødningen har skader eller andet og i skal også lytte til om den støjer for meget.
  • I skal have tjekket dækkenes mønster, så i er sikre på, at det lever op til lovkravene herom. Der skal minimum være 1,6 mm mønster i dækkene. Det anbefales dog at de skiftes når mønsteret er omkring 3 mm.
  • I kontrolpanelet er forskellige advarselslamper der lyser hvis der er fejl på bilen. Er der en eller flere af disse der lyser, bør du med det samme få disse fejl rettet hos dit værksted.
  • Test om hornet lyder som det skal. Lyden skal være klar og konstant.
  • Tjek at der ikke kommer olie eller andet væske fra bilens motor. Er der væske under bilen når den har holdt stille og været slukket, så kan der være en større eller mindre utæthed i motoren.